Ved flexleasing betales der kun registreringsafgift i de måneder, hvor bilen kører med danske nummerplader – før og efter leasingperioden, er bilen uden afgift.
Registreringsafgiften for leasingperioden beregnes som en procentdel af den fulde afgift pr. måned. Satserne afhænger af køretøjets første registreringsdato, og kan inddeles i tre kategorier efter bilens alder:
- er bilen 0-3 måneder gammel, beregnes 2% af registreringsafgiften pr. måned.
- er bilen 3-36 måneder gammel, beregnes 1% af registreringsafgiften pr. måned.
- er bilen mere end 36 måneder gammel, beregnes 0,5% af registreringsafgiften pr. måned.
Flexleasing giver åbenlyse fordele for fx sæsonbiler, hvor der kun betales registreringsafgift i den periode, man benytter bilen – fx 6 mdr. om året. Men der er også væsentlige fordele for helårsbiler, da man køber og sælger bilen UDEN afgift. Det betyder lavere kapitalbinding, mindre værditab og et langt større marked for køb og salg.
Når du handler bilen uden afgift, har du hele verden som markedsplads – og selv en dansk forhandler vil foretrække at byde på biler uden afgift, da det kræver mindre kapital at købe ind til lager.
Så der er altså den finansielle fordel ved ikke at skulle betale og finansiere den fulde afgift – men også den handelsmæssige frihed og fordel ved at kunne købe og sælge uden afgift.
Med den type biler, vi arbejder med i BestCAR, gør det flexleasing til den oplagte finansieringsform. Vi har været med helt fra starten, og kender alle ”spillerne” på markedet – store som små – og arbejder kun sammen med de bedste leasingselskaber.